Marco Sørensen i action på circuit de Catalunya

Marco P6 og P11 i fredagens træninger

Den danske Lotus Formel 1 Junior kører var ikke helt tilfreds efter fredagens to frie træninger. Efter en godkendt indsats i den første træning, hvor Marco Sørensen var hurtigst på brugte dæk, røg det danske Formeltalent længere tilbage i tabellen i anden træning. 
Marco Sørensen siger: 

"Det var ikke en helt optimal måde at slutte de frie træninger af på, jeg var uheldig at blive fanget i en stor omgang harmonikakørsel, hvilket gjorde det en anelse sværere at få sat en ren tid." 

Marco Sørensen ser nu frem til morgendagens kvalifikation og løb på den Spanske Formel 1 bane. 

Kvalifikationen klokken 10:30 - 11:00 og løbet køres klokken 14:04 - 14:51. Husk at følge aktiviteterne via livetiming

Thor Qualmann
Presseansvarlig