Efter gårsdagens kampsejllads på en næsten oversvømmet Hungaroring, kørte Formula Renault 3,5 World Series feltet ud på en tør bane ved søndagens kvalifikation. Marco Sørensen fandt hurtigt rytmen og var med helt oppe i toppen af feltet. Lotus Formel 1 junior køreren bevægede sig konstant i top fem og var for en kort stund, hurtigste mand på banen. Det endte med en startplacering som nummer fire til søndagens løb, en placering som danskeren er udemærket tilfreds med.
"Man må sige det er en markant forbedring fra igår og som firer på startgridden har jeg ikke noget helt dårligt udgangspunkt til at kunne slutte på podiet." siger Marco Sørensen
Før søndagens løb ligger Marco på en samlet 7. plads i mesterskabet, han sigter derfor målrettet efter sejren ved søndagens løb og dermed muligheden for at kunne springe op i tabellen. Løbet starter klokken 13:00 og kan ses på Eurosport 1 og TV2 ZULU.
Har du ikke disse kanaler kan løbet også følges via livetiming her.
Thor Qualmann
Presseansvarlig